Indholdsfortegnelse
    7. juni 2021

    Software, der forbedrer dit spil: Vi præsenterer AOC G-Tools

    Hvorfor spille med en standardindstilling, når du kan justere alt efter dine behov? Med AOC G-Tools kan du nemt tilpasse og personliggøre alle dine AOC-produkter til din personlige stil. Denne gratis software giver dig mulighed for at omprogrammere alle taster på dit tastatur eller din mus, registrere makroer for dødelige kombinationer i spillet, skifte følsomheder eller bruge praktiske genveje til andre programmer. Og vigtigst af alt: Du kan synkronisere alt dit AOC-udstyr for at skabe et enkelt økosystem. Læs vores artikel her for at få flere oplysninger om fordelene ved AOC G-Tools. Lad os nu komme i gang med, hvordan du rent faktisk opsætter og bruger funktionen.









    Installer G-Tools og skab dine egne unikke profiler

    Hvis du nu er klar til at opgradere din mus og dit tastatur, kan du gå ind på søgefeltet på https://eu.aoc.com og browse efter “AOC G-Tools”. Du kan installere funktionen, som du ville gøre med enhver anden software. Du skal bare downloade filen og derefter klikke på "Setup.exe". Et vindue kommer op og tager dig gennem installationsprocessen.

    Når G-Tools er installeret og kører, kan du se ikonet i Windows taskbar. Derefter kan du tilgå konfigurationsmenuen ved at højreklikke på ikonet for AOC G-Tools.

    Menuen kommer med særlige kategorier, hvor du kan vælge mellem profiler, knapper, følsomhed, Light FX og Light FX sync. Hver sektion kommer med detaljerede mulighed og er let at forstå. G-Tools giver dig mulighed for at skabe flere unikke profiler og tildele knapper forskelligt hver gang. For eksempel kan du bruge en profil til arbejde, en anden til dit foretrukne shooterspil og en tredje til at spille RPG-spil. Når du gemmer en profil, kan du knytte den til det tilsvarende program, og så aktiveres den automatisk, når den køres. Juster dit udstyr individuelt, som du vil!

    Lav din opsætning om til et enkelt økosystem med Light FX-Sync

    Lad os nu gå videre til mulighederne for AOC-tastaturer og mus. Med G-Tools kan du administrere baggrundslyset og dets effekter på alle dine perifere enheder under “Light FX” og “Light FX Sync”. Til dit tastatur er der forskellige tilgængelige lysmønstre: permanent glød, bølgebevægelse over tasterne, blink og meget mere. Uanset hvilken nuance og hvilket mønster du bruger, kan du synkronisere det hele med alle dine andre perifere enheder, da softwaren tilknytter tastaturer, mus, musemåtter, hovedtelefoner og skærme.

    gtools-visual1.png

    Den rette kommando med et enkelt klik

    Lad os nu kigge på, hvordan du tildeler en kommando fra menuen til forskellige taster. Du kan ændre hver eneste tast og knap på både dit tastatur og din mus. Du skal bare gå til “Buttons” på den venstre side og derefter vælge en tast på din perifere enheds layout.

    G-Tools omfatter en række forskellige muligheder, du kan vælge mellem, f.eks. at administrere medieafspillere eller genveje til programmer, du bruger til dit arbejde. De mest gavnlige ændring for gamere er dog makro-manageren. En makro er en på forhånd registreret sekvens af tryk på taster og knapper. Forestil dig, at du spiller et action-adventure-spil, og din karakter kan lave nogle utroligt lange angrebskombinationer. Når du registrerer en hel kommando én gang, skal du bare trykke på én knap for at gennemføre hele kombinationen fremover.

    Klik bare på den tast, du vil gemme din makro under på layoutet under “Buttons” og vælg makro-manageren. Der vises et nyt vindue, hvor du først kan give din makro en titel. Klik derefter på “Start” og tryk på hver eneste tast eller museknap, du skal bruge til din kombo. Afslut registreringen, og så kan du se et overblik over hvert input, du har lavet på listen. Der kan du foretage ændringer og indstille en tidsforsinkelse mellem hvert input. Du kan skabe og gemme adskillige kommandokæder (op til 64 handlinger pr. makro).

    gtools-visual2.png

    Yderligere muligheder for AOC-mus Bevæg din mus i dit tempo

    Hvis du har en AOC-mus, er der mulighed for nogle flere justeringer. Du kan skifte layoutet afhængigt af, om du er højre- eller venstrehåndet. Shooterfans vil også sætte pris på følgende to muligheder:

    En DPI-kontakt og følsomhedsknapper. Du kan hurtigt skifte mellem flere DPI-værdier afhængigt af, hvor hurtigt du vil have, din markør skal bevæge sig i forskellige scenarier. Der er forskellige hastigheder at vælge mellem afhængigt af produktet. For eksempel kommer AOC GM500herunder med fire værdier.

    gtools-visual3.png

    Gør dig klar til at forbinde og synkronisere alt dit AOC-tilbehør og gøre dit liv lettere med genveje! Uanset om det er til casual brug eller konkurrencer, kan AOC G-Tools tage dit op på et højere niveau.

    AOC respekterer din databeskyttelse

    Hvorfor cookies? Simpelthen fordi de er med til at få webstedet til at fungere og hjælper med at forbedre din browseroplevelse og med at integrere med sociale medier samt med at vise relevante reklamer, der er tilpasset dine interesser. Klik på 'Jeg accepterer' for at acceptere cookies, eller læs vores erklæring om cookies for at finde ud af, hvordan du deaktiverer cookies.

    Region selection

    Do you want to open our us.aoc.com website?

    You can also continue on EU website.