AOC respects your data privacy

Why cookies? Simply because they are used to help the website function, to improve your browser experience, to integrate with social media and to show relevant advertisements tailored to your interests. Click 'I accept' to accept cookies or read our cookie statement to learn how to turn off cookies.

Accept
Del denne artikel

AOC-vejledning til sundere gaming

Vi er alle sammen så vilde med spil, at vi kunne bruge timevis på dem. Men desværre kan alt for meget gaming forårsage sundhedsproblemer og være skadeligt for kroppen. Derfor har vi samlet elleve meget nyttige råd, der kan reducere sundhedsrisici og forhindre personskader drastisk. Endnu bedre – hvis du holder dig til dem, kan du også forbedre din præstation. I denne første del præsenterer vi de fem første råd for dig.

1. Den rette holdning

Din holdning er noget af det vigtigste, du bør holde øje med, når du spiller. Mange gamere undervurderer, hvor vigtig den rette holdning er. En dårlig holdning kan med tiden føre til smertefulde personskader. For at undgå disse skal du være opmærksom på følgende:

  • Dine knæ bør have en vinkel på 90°, og dine fødder bør være placeret fast på gulvet
  • Din ryg og nakke bør danne en lige linje – genjuster også din rygrad fra tid til anden, så den bevarer en vinkel på mellem 90° og 135°
  • For at bevare en ideel nakkeposition skal du sørge for, at dine øjne er ud for den øverste tredjedel af din skærm
  • Hav hele tiden afslappede skuldre – dine arme bør også være i en vinkel på 90°

2. Slap af i øjnene!

Videospil er primært et visuelt medie, og det kan være meget anstrengende for dine øjne at spille i timevis. Hvis du har en god skærm, kan det reducere belastningen af dine øjne og gøre en stor forskel. Den bør beskytte dine øjne mod skadeligt blåt lys, som – under lange sessioner – har vist sig at forårsage øjebelastning, hovedpiner og søvnlidelser. Din skærm bør også være flimmerfri for at reducere negative langsigtede virkninger på dit syn.

Du bør også holde øje med disse tips for at reducere belastning af øjnene. Noget af det letteste, du kan gøre, er at blinke oftere, mens du spiller.

En anden strategi er at lukke dine øjne i nogle få sekunder ind imellem for at hvile dem. Du kan alternativt stirre på en genstand, som er mindst 6 meter væk, hvilket har en lignende afslappende effekt. Sørg også for, at din skærm er mindst 50 cm væk fra dine øjne. Hvis du oplever symptomer såsom træthed, smerter i øjnene, hovedpine eller sløret syn, er det helt sikkert tid til at holde op med at spille og tage en længere pause.

AG352QCX – Low Blue light feature

3. Rejs dig, bevæg dig, stræk lemmerne

Det er ret normalt, at gamere har den samme usunde holdning gennem længere tid. For at din krop kan få en kort pause anbefales det, at du rejser dig, hver gang der er gået mellem 25 og 30 minutter. I løbet af denne tid kan du gøre hvad som helst, der fungerer for dig. Det vigtigste er, at du bevæger kroppen lidt. Hvis du strækker lemmerne, går rundt eller laver nogle små træningsøvelser, er det rigtigt godt.

4. Drik en sund eliksir

Mens du spiller, bør du huske at drikke fra tid til anden. Din krop har brug for en masse væske, især hvis du sveder eller udsættes for stressende situationer. Det er ikke blot vigtigt, at du drikker, men også hvad du drikker. Drikkevarer, der indeholder sukker og koffein, er ikke det smarteste, du kan drikke, mens du spiller. De ideelle drikkevarer til dine sessioner er vand eller te. Hvis du ikke kan lide at drikke vand, fordi det ikke smager af noget, kan du tilføje skiver af agurk, citron og ingefær for at gøre det mere interessant.

5. Den rette snack

Selvom gaming ikke er direkte forbundet med at tage på i vægt, som en nyere metaundersøgelse foreslår, er det helt sikkert tilfældet med usund mad. Du bør overveje noget sundt powerfood i stedet for slik, chips og andre berygtede snacks. Her er der nogle alternativer:

- nødder; indeholder mono- og polyumættede fedtsyrer

- frugt som bananer, æbler, pærer eller vindruer; de indeholder vitaminer, er billige og lette at tilberede

- grøntsager som gulerødder eller agurk: især gulerødder er et godt alternativ pga. deres høje indhold af vitamin A, som er fantastisk for dit syn!

- mørk chokolade; (et lille) indtag af mørk chokolade har en positiv virkning på dit blodtryk takket være dens høje indhold af kakao.

Det er rigtigt vigtigt at lytte til kroppen, mens du spiller video- og computerspil. Men med disse første fem råd kan du nedsætte negative virkninger af langsigtet gaming. Næste gang giver vi dig seks flere rigtigt nyttige tips for at hjælpe dig med at forbedre din gamingoplevelse.



Har du forslag til, hvordan du kan blive ved med at være sund, mens du spiller?

Der er så meget mere indeni. Så sørg for at holde dig ajour med hvad, der sker, på Facebook og Twitter.

Find ud af, hvordan vores produkter kan vække din Gamer indeni lige her >

Læs flere artikler fra Gameren indeni >

Del denne artikel