AOC respects your data privacy

Why cookies? Simply because they are used to help the website function, to improve your browser experience, to integrate with social media and to show relevant advertisements tailored to your interests. Click 'I accept' to accept cookies or read our cookie statement to learn how to turn off cookies.

Accept
Del denne artikel

Vælg dit panel med omhu – hvorfor IPS?

Når du kigger på AOC's portefølje af skærme, vil du se adskillige displays med forskellige panelteknologier, såsom TN (Twisted Nematic), IPS (In-Plane Switching) og VA (Vertical Alignment). De er alle LCD-skærme (Liquid Crystal Displays). Men alligevel er der forskellige underliggende mekanismer for, hvordan de flydende krystaller er arrangeret i hver pixel, og hvordan de ændrer retning, når der påføres spænding.

Kort sagt består hver (under-)pixel i en LCD-skærm af to polariserende filtre med flydende krystaller imellem og to gennemsigtige elektroder. Når der påføres spænding, lader lagene enten baggrundsbelysningen – den primære lyskilde – passere gennem eller blokerer den helt. Da der er indlejrede farvefiltre (rød, grøn, blå) i hver underpixel, og forskellige mængder lys får lov til at passere gennem, kan der produceres millioner af farver. Dette er i bund og grund, hvordan nuværende LCD-skærme fungerer.

Det er vigtigt at vælge den rigtige paneltype til dit arbejde, da hver paneltype har fordele og ulemper. I denne artikel vil vi se nærmere på IPS-paneler, og hvorfor deres funktioner kan være helt perfekte til din opsætning.

https://www.techspot.com/article/1788-display-tech-compared/

I IPS-paneler er flydende krystaller arrangeret parallelt (i samme niveau) med polariseringsfiltrene. De er faktisk “vandret på linje” i modsætning til VA (lodret på linje).

IPS-paneler gengiver de mest levende og nøjagtige farver og har de bredeste visningsvinkler. Pixelovergangene plejer dog at være langsommere end i TN-paneler. Heldigvis kan den opfattede reaktion på IPS-paneler forbedres ved hjælp af forskellige teknikker. En af disse teknikker af pixel-overdrive, hvor der anvendes højere spændinger til pixelovergange. En anden teknik er MBR – reduktion af bevægelsessløring. Her "blinker" baggrundslyset synkront med opdateringshastigheden, så eventuelle artefakter i pixelovergange ikke kan ses, fordi baggrundslyset er slået fra på det specifikke tidspunkt. På denne måde kan disse paneler bruges selv i gamingskærme, såsom AOC's nye G2-serie med IPS-paneler, der har en opdateringshastighed på 144 Hz og en MPRT på 1 ms. Men endnu vigtigere er det, at IPS-paneler er førstevalget til de fleste virksomhedsapps, herunder video-/fotoredigering, på grund af deres farvenøjagtighed og billedkvalitet.

Udover den høje, livagtige farvenøjagtighed har IPS-panelerne en anden fordel i form af de meget brede visningsvinkler. I billige TN-paneler vil det mindste lodrette skift i visningspositionen forvrænge farverne og kontrasten markant, men med IPS-paneler bliver billedet hele tiden vist korrekt, selv fra ekstreme vandrette og lodrette vinkler.

Denne funktion er meget vigtig for dem, der redigerer billeder og videoer. De kan nemlig stole på, at de farver, de ser på deres skærm, ikke bliver skæve på grund af en lidt forskudt visningsposition. Især i forretningsmiljøer kan det ske, at flere kolleger ser på den samme skærm sammen. Og IPS-skærme sikrer, at alle ser de samme farver under sådanne omstændigheder. Spillere vil også sætte pris på livlige farver, hurtige billeder uden artefakter og det pålidelige visuelle output fra enhver vinkel.

AOC’s IPS-sortiment

AOCs P1-serietilbyder en række professionelle forretningsskærme med IPS-paneler, såsom 24” 24P1 og X24P1 (formatforhold på 16:10, 1920 x 1200 pixel), 27” 27P1 samt Q27P1 med QHD-opløsning. De er alle udstyret med 3-sidede kantløse design, ergonomiske, højdejusterbare standere og forskellige porte, der tilbyder et godt udført design, ydelse og funktionalitet i samme pakke.

Brugere, der vil have en mere grundlæggende, forenklet version af de ovennævnte modeller, kan vælge enten 24” 24B2XH eller 27” 27B2H fra den kommende B2-serie. De er begge udstyret med IPS og har standere med vippejustering og VESA-monteringsmulighed. Disse grundlæggende modeller har stadigvæk et førsteklasses udseende takket være deres 3-siders kantløse design og slanke profiler.

Deres forgængere fra B1-serienmed 22” 22B1HS, 24” 24B1XH, 24B1XHS op til 27” 27B1H, er meget funktionelle skærme, samtidig med at de er omkostningseffektive. Med VGA- og HDMI-indgange kan de både bruges med ældre og nuværende enheder.

AOC's livsstilsskærme fra V2-serien, der har et utroligt tyndt design, kommer også med IPS-paneler, såsom 22” 22V2Q, 24” 24V2Q og 27” 27V2Q. De minimalistiske 22V2Q og 24V2Q har en tykkelse på kun 7,7 mm, mens 27V2Q også er tynd med sine blot 7,9 mm. Opdateringshastigheden på 75 Hz og AMD FreeSync-understøttelse er også gode fordele, hvis man vil spille ind imellem.

Selv i E1-serien fra AOC, der er på entry-level, finder du skærme med IPS-paneler, som 24” 24E1Q eller 27” 27E1H. Disse modeller vil være et godt valg, hvis du leder efter omkostningseffektive skærme med omfattende funktioner.

Endelig er der Q27T1, en 27” QHD-skærm med en enestående, asymmetrisk stander designet af det berømte Studio F. A. Porsche. Det rene design fortsætter hele vejen rundt, og portene er endda skjult af et dæksel med en åbning til kabler. Det 3-siders kantløse design er også forbedret, og rammen holder ikke panelet fra siderne, men bag panelet, hvilket gør det utroligt slankt. Q27T1's IPS-panel fascinerer også sine brugere med levende farver takket være det brede farvespektrum, der tilbyder 102% sRGB- og 90% AdobeRGB-dækning.

Alle ovenstående modeller har Full HD-opløsning, undtagen X24P1, Q27P1 og Q27T1.


Hvis man prioriterer en farvenøjagtig skærm og vil sikre, at farverne forbliver nøjagtige, også når de ses fra skrå vinkler, bør man først kigge på IPS-skærme. Heldigvis tilbyder AOC masser af muligheder at vælge imellem.

Del denne artikel
Forrige artikel
Schlank im rahmenlosen Design: AOC präsentiert neue B2-Serie
næste artikel
Mulighed for sunde arbejdsforhold: forbedret ergonomi med AOC-skærme